• artOmonde

Kreativ workshop for børn


I torsdags havde vi vores første kreative workshop, sammen med 8 fantastiske børn i alderen 6-10 år. Dagens tema var "Personlige julegaver" og vi havde derfor skruet helt op for julehyggen med massere af kreativitet, æbleskiver, pebernødder og saftevand.


Formålet med workshoppen var at få børn på tværs af køn og årgange, til at være kreative og hygge sammen på en anden måde, end de normalt ellers ville. Vi ønskede at de skulle bruge deres fantasi og kreativitet for at få et afbræk, i en til tider hektisk hverdag, med skole, SFO, fritidsaktiviteter og lektier.


Vi havde delt aktiviteterne op i tre stationer; Male, muleposer og personligt gave-papir og til- og fra kort.


Male på lærred

Her havde børnene mulighed for at lave et helt personligt maleri. Der blev malet regnbuer, fyrværkeri, blomster og meget mere. Det var især interessant at se hvordan børnene sammensatte farver og motiver. Nogen vidste med det samme hvad de gerne ville male, mens andre fandt på noget hen ad vejen.


Vi anbefaler at man ligger en voksdug eller avis papir på bordet, så børnene ikke skal tænke over, om de kommer til at spilde. Både lærreder og maling, kan købes billigt i Copenhagen tiger eller Søstrene Grene.



Tegne på muleposer

Med en pakke gode stof tuscher, kan man hurtigt forvandle en grå og kedelig mulepose til et personligt indkøbs net eller måske en gymnastiktaske. Det er en sjov ting at få i gave og som de fleste godt kan bruge. Børnene var meget koncentrerede og virkelig dygtige til at bruge både deres fantasi og kreativitet. Det var nok den aktivitet der blev brugt mest tid på og specielt de ældste børn synes det var rigtig sjovt. Flere af dem sagde endda at de gerne selv ville beholde den selv.


Muleposerne skal tørre i 6 timer efter de er blevet tegnet på og stryges i ca. 5 min. Så kan de vaskes på 40 grader i vaskemaskinen. Muleposer og stoftuscher kan købes i de fleste hobby butikker. Vi købte vores her.




Gave-papir og til- og fra kort.


For lige at sætte prikken over i´et på den personlige julegave, skulle børnene dekorere deres eget personlige gave-papir og til- og fra kort. Det gik over alt forventning og gaverne blev simpelthen så flotte. Vi valgte gave-papir der var helt matte og ensfarvet så tuschere bedre kunne tegne og sidde fast på papiret. Vi brugte mørkeblå og brunt gave-papir fra den lokale boghandel og metalliske tuscher fra Copenhagen tiger.


Der bliver helt sikkert ikke et øje tørt juleaften, når deres forældre, søskende og bedste forældre finder deres pakker under juletræet.





Tak til alle børnene for en super hyggelig og kreativ eftermiddag!




136 visninger